Adjektiver i positiv og komparativ

Skriv adjektivet i den rigtige form. Her er et papir om adjektiver.
Fonetisk besjæling

Forskellene på de danske dialekter bliver stadig mindre (tydelig) , men fordommene omkring dem er lige (stærk) . Det, vi kalder dialekt, er efterhånden bare nogle (subtil) forskelle i vokallyde og melodi. Men der er (stor) forskel på, hvordan danskere opfatter de (forskellig) varianter. Eller mere præcist: hvordan danskere vurderer de personer, der taler sådan. Undersøgelser viser, at vi opfatter jyder som (pålidelig) , men ikke særlig (klog) ; en fynbo opfatter vi som (humoristisk) , mens en københavner er lidt for (smart) . Den talende giver ubevidst et billede af sig selv, bare ved at åbne munden. Telemarketingfirmaerne er (omhyggelig) med disse små men (vigtig) forskelle. En (venlig) stemme med et (jysk) præg kan gøre en (stor) forskel. Omvendt kan en meget (københavnsk) udtale gøre det svært at samle penge ind til et (god) formål.

Det er er (mulig) , at danskere simpelthen ikke er særlig (åben) for, at dansk kan tales på (forskellig) måder. Den (bulgarskfødt) Marta Kirolova er (ekstern) lektor ved Københavns Universitet. Hun har forsket i, hvordan (almindelig) danskere opfatter (udenlandsk) accenter. Accenterne bliver oversat til (psykologisk) egenskaber hos den, der taler. Den (overordnet) konklusion er, at jo (stærk) accent, jo mindre (veluddannet) og (troværdig) mener vi, den talende er.
Fordommen er, at folk, der taler med accent fra et af de (germansk) sprog som engelsk og tysk, er mere (intelligent) end danskere, mens (fjern) accenter får den (modsat) vurdering. Ved en jobsamtale kan accenten faktisk være (afgørende) for om en (kvalificeret) person får jobbet eller ej.