|
|
|
Øvedialog med alle r-diftongerne (med stød)
|
| GERT: |
Skal vi læse et eventyr? |
| KURT: |
Så skal det i hvert fald være uhyggeligt! |
|
| GERT: |
OK, hvad med "Den lille vampyr"? |
| KURT: |
Nej, den gider jeg altså ikke høre, den er kun for pattebørn! |
| GERT: |
Nåh, den plejede du da ellers altid gerne at ville høre før. |
| KURT: |
nej det skal være den om drengen, der bliver spist af en stor bjørn! |
| GERT: |
Øhm? Mener du ikke den lille pige i 'Rødhætte og Ulven'? |
| KURT: |
Nej, det en fyr, der bliver spist af en bjørn, og så tror politiet ikke på det! |
| GERT: |
Hm hm, den tror jeg altså ikke jeg har hørt! |
| KURT: |
Jo, for de tror bare at hans mor er skør! |
| GERT: |
Hvem? Ham drengens mor? |
| KURT: |
Ja, og så er der også nogle andre børn, der dør! |
| GERT: |
Det lyder da som en væmmelig historie! |
| KURT: |
Og så går de en tur ind i skoven, og dér står bjørnen, og så bliver de spist! |
| GERT: |
Er det sådan historien ender? |
| KURT: |
Nej, for så til sidst så kommer politiet og sprætter bjørnens mave op. |
| GERT: |
Aha og hvad sker der så med børnene? |
| KURT: |
Jamen de hopper da bare ud af bjørnens mave! |
|
|